5 January 2023. By Jes Broeng, Professor og Centerleder for DTU Entrepreneurship og Helle Nielsen-Elgaard, Head of Innovation, Open Entrepreneurship.

Nedenstående kronik er bragt i Avisendanmark

Hey, entrepreneurs! Sådan indleder den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyy, sin opfordring til resten af verden på den aktuelle hjemmeside advantageukraine.com. En invitation til at hjælpe med at genopbygge Ukraine ved at investere i virksomheder, teknologi og innovation. En invitation, der understreger, hvor vigtigt entrepreneurship er, når der er brug for massiv forandring og udvikling.

På samme måde er der også i resten af verden brug for handling på mange parametre, hvor klimakrisen og den grønne omstilling står som vor tids mest alvorlige og hastende krise. En krise der skal løses, mens verden er ved at finde sine ben efter en global pandemi, krig på europæisk grund, inflation og udsigt til recession.

Krisehåndtering handler meget om at have det nødvendige beredskab parat, når krisen indtræffer. Og i forhold til klimakrisen er en del af beredskabet, hvor effektivt vi som samfund kan udvikle de nødvendige grønne teknologier og evner at få dem skaleret – fordi ny teknologi ikke er en løsning i sig selv, men skal i produktion og bringes på markedet for at gøre en forskel.

Den videnstunge startup-scene er sådan et beredskab, og en af de vigtigste forudsætninger for den er et tæt samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. I oktober afholdt de otte danske universiteter, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Industriens Fond årskonference for programmet Open Entrepreneurship. Konferencen handlede om, hvordan vi kan styrke samspillet mellem forskning og erhvervsliv for at fremme udviklingen af endnu flere skalerbare startups baseret på forskning fra universiteterne.

Til konferencen gav seniorforsker Maria Theresa Norn fra DTU Entrepreneurship følgende bud på, hvordan vi øger vores videnstunge beredskab. Det kræver fem ting:

1) Der er brug for at bringe erfarne eksterne iværksættere ind på universiteterne for at hjælpe forskere med at udvikle deres ideer, omsætte dem til produkter og ydelser og bygge solide forretningsmodeller og virksomheder op omkring ideerne. Udfordringen er, at både forskere og universiteter savner netværk til eksterne iværksættere.

2) Markedsindsigt og forretningsudviklingskompetencer skal bringes tidligere i spil i udviklingen af forskerens ideer, end det ofte er tilfældet, da dette markant kan styrke chancen for etablering af en succesfuld virksomhed.

3) Universiteternes tilbud til spirende forskeriværksættere skal udvides. Typisk møder forskeren først rådgivning på sit universitet ved anmeldelse af en opfindelse, som måske kan blive til et patent, selv om ikke al forskning kan patenteres eller egner sig til at blive kommercialiseret gennem patenter.

4) Universiteternes tilbud om support til forskeriværksættere skal tilpasses over tid, da det typisk ikke er de samme erhvervsmæssige kompetencer, der er brug for på forskellige faser i udviklingen af en virksomhed.

5) Endelig er der ifølge Maria Theresa Norn mellem universiteterne et stort potentiale for at styrke erfaringsudveksling og samarbejde om mest effektivt at understøtte etableringen af nye startups.

Fem ting, som Open Entrepreneurship alle adresserer. Programmet blev etableret i 2017 med hjælp fra Industriens Fond, som løbende har støttet med ca. 50 mio. kr.

Konkret er der på hvert universitet etableret såkaldte business units bemandet med personer, der både har iværksætterbaggrund og faglig indsigt i de forskningsfelter, indsatsen fokuserer på. Disse business units managere, BUM’ere, har en nøglerolle, da de fungerer som katalysator og bindeled mellem på den ene side forskerne og den universitære kultur og på den anden side entreprenører, intreprenører og virksomheder fra erhvervslivet.

For eksempel er en af opgaverne at sammensætte de rigtige teams til at modne lovende ideer, en anden er løbende at sparre med og rådgive casene i deres udvikling, hjælpe med at søge midler til udvikling etc.

Open Entrepreneurship har på den måde udviklet sig til et af de vigtigste strategiske samarbejder på tværs af de danske universiteter med en dyb forankring i både universiteternes topledelse samt fagmiljøer. Et initiativ, der fremover ydermere vil kunne løfte kommercialisering af universitetsforskning – og dermed vores videnstunge kriseberedskab til et betydeligt niveau.

For at Open Entrepreneurship kan fortsætte, har projektet brug for en årlig bevilling som vel at mærke ikke kan komme fra universiteterne, da deres midler går til forskning og udvikling af ny teknologi, som er forudsætningen for udvikling af videnstunge startups. En bevilling er vigtigt, da erfaringer viser, at projekter som Open Entrepreneurship ellers løber ud i sandet, da stillinger nedlægges, kompetencer forsvinder, volumen reduceres, aktiviteter nedprioriteres etc.

Derfor er det vores opfordring til politikere, at de prioriterer at opretholde Danmarks videnstunge beredskab ved at beholde Open Entrepreneurship. Et beredskab, der for eksempel kan gøre en forskel for den grønne omstilling, og set med investeringsbriller hurtigt også vil vise sig at være en god forretning, da sidegevinsten ved de mange nye videnstunge startups, er vækst, velstand og arbejdspladser i Danmark.

Kontakt Jes Broeng eller Helle Nielsen-Elgaard for dialog om Open Entrepreneurship.