Mød Open Entrepreneurship på Folkemødet 2023
25 May 2023. By David Erichsen
Hvordan modnes forskning og ny teknologi mest effektivt til kommercielle formål? Open Entrepreneurship tager debatten med politikere, fonde, erhvervsliv og universiteter til Folkemødet 2023.
Det tager tid at modne Deep Tech til kommercielle formål. Til gengæld kan netop den form for iværksætteri gøre en kæmpe forskel indenfor energi, klima, sundhed og andre aktuelle samfundsudfordringer. Og samtidig blive til succesfulde virksomheder. Et potentiale der langt fra udnyttes fuldt ud i Danmark.
Mød os på Iværksætterskibet fredag 16. juni 2023 kl. 16.00 – 16.45
Open Entrepreneurship arrangerer på dette års folkemøde en debat om vilkår, muligheder og potentiale for videnstung iværksætteri i Danmark. Den form for iværksætteri, der bygges på forskning og ny teknologi.
Afsæt for debatten er universiteternes aktuelle erfaringer med Open Entrepreneurship – et samarbejde siden 2017 på tværs af alle danske universiteter om at skabe startups med afsæt i forskning og ny teknologi. Et samarbejde som har fundet nogle af svarene. F. eks. er det afgørende at sikre tidlig og effektiv inddragelse af erhvervsmæssige kompetencer i tæt samarbejde med erfarne iværksættere, forretningsudviklere, erhvervslivet og fonde.
Debatten foregår fredag den 16. juni 2023 kl. 16.00 – 16.45 på Iværksætterskibet i Allinge, og du kan blandt andre møde:
- Direktør for Industriens Fond, Thomas Hofmann-Bang
- Professor på DTU Entrepreneurship, Jes Broeng
- Erhvervsdirektør på AU, The Kitchen, Lone Ryg Olsen
- Iværksætter og medlem af Folketinget (LA) Steffen Frølund
Se mere på Folkemødets programside
Vi deltager også meget gerne i andre debatter og arrangementer
På folkemødet deltager Open Entrepreneurship meget gerne i andre debatter og arrangementer om forskning, iværksætteri, iværksætterpolitik, grøn omstilling, innovation etc.
Vi er forankret på alle landets universiteter og med samarbejdspartnere fra erhvervsliv, investorer, fonde etc. vil der være gode muligheder for at levere en relevant vinkel om effektiv modning af Deep Tech.
Flere af os fra vores centrale hub deltager på Folkemødet, så kontakt os, hvis du vil høre mere:
Professor på DTU Entrepreneurship, Jes Broeng. 24 25 38 35 / jesbo@dtu.dk
Head of Innovation, Helle Nielsen-Elgaard. 22 12 88 92 / helnie@dtu.dk
Kommunikationsrådgiver, David Erichsen. 31 40 99 85 / david@erichsencom.dk
Du kan også møde repræsentanter fra vores business units på et af de 8 individuelle danske partner universiteter på Folkemødet.
Baggrundsfoto: Pelle Rink