AAUs nødrespirator – som på meget kort tid blev tilgængelig for hele verden – demonstrerer, hvad et godt samarbejde mellem universiteter, virksomheder og myndigheder kan lykkes med.

26 May 2020. By David Erichsen

Samarbejde mellem virksomheder og universitet er langt fra nyt på Aalborg Universitet, AAU. Det kan være en producent af entreprenørmaskiner, som samarbejder med en ph. d. studerende i ingeniørvidenskab om at forbedre affjedringen i maskinerne. Eller det landsdækkende initiativ, Open Entrepreneurship, som systematisk arbejder med at øge teknologioverførsel fra forskere til virksomheder med det mål at etablere startups og dermed vækst og udvikling.

AAUs nødrespirator er blot det seneste eksempel på, hvor stort et impact, et godt samarbejde mellem forskere og virksomheder kan have. Ifølge professor og dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, Lars Hvilsted Rasmussen, opstod ideen til respiratoren ret hurtigt.

Forskergruppe klar til global udfordring

”På AAU har vi en forskergruppe på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, som i årevis har haft et internationalt samarbejde med andre forskere om at forbedre respiratorer for at optimere behandling af patienter. Da COVID19 rammer verden, bliver det derfor lynhurtigt klart for forskerne, at vi globalt står med et kæmpe problem, og de sætter sig derfor for hurtigt at konstruere en velfungerende respirator, der kan bygges af tilgængelige komponenter. ”

Mens forskergruppen går i gang, baner Lars Hvilsted Rasmussen vejen for tilladelser og finansiering, som kom på plads i løbet af få dage. Blandt andet skulle der gives adgang til at arbejde på universitet.

”Med den viden, forskningsgruppen besidder, er AAU i stand til at levere en løsning på et kæmpe problem. Det handlede derfor ikke om at skabe en kommerciel succes, men om at gøre en forskel. Forskergruppen havde mere et moralsk, etisk drive, som vi også oplevede hos de virksomheder, vi samarbejder med om projektet.”

Samarbejde med lokale virksomheder

Nødrespiratoren blev konkret bygget af virksomheden Flairmo, som forskergruppen har et samarbejde med i forvejen.

”Det var helt afgørende at komme hurtigt i gang med at bygge prototypen, men heldigvis har vi et godt samarbejde med lokale virksomheder med gode relationer at trække på. Det kræver at man kender hinanden, hvis ting skal gå hurtigt.”

Nødrespiratoren koster omkring 30.000 kr. i materialer. Forskerne har modtaget 970.000 kr. i bevilling til udviklingen af Uddannelses- og Forskningsministeriets Corona-forskningspulje og 1.800.000 kr. i bevilling fra Poul Due Jensens Fond til videre arbejde med respiratoren, herunder fremstilling af 25-30 respiratorer, som kan fordeles i Danmark eller resten af verden. Men behovet og potentialet er uendeligt meget større.

Opskriften gøres tilgængelig globalt

”Derfor valgte vi at lægge arbejdstegningen ud som open source, hvilket allerede har resulteret i henvendelser fra lande som Bangladesh, Sri Lanka, De Forenede Arabiske Emirater og en amerikansk guvernør. Lige nu er respiratoren ved at gennemgå en uvildig test hos FORCE Technology, og hvis den falder positivt ud, overvejer vi en henvendelse til WHO.”

Projektet understreger ifølge Lars Hvilsted Rasmussen, hvor effektiv en problemløser kombinationen af universiteter og virksomheder kan være.

”Hvis vores viden skal flytte noget – så skal virksomhederne på banen. Universiteterne har en stor teoretisk viden, og danske virksomheder har en stor praktisk viden om produktion. Hvis de to ting slås sammen, så kan man rykke hurtigt og gøre en forskel – både kommercielt men også for at hjælpe samfundet. Virksomhederne er med til, at vi som universitet indfrier vores værdi om: Viden for verden. ”

Relationer skal modnes

I Open Entrepreneurship er en af aktiviteterne at udvikle og afprøve modeller for, hvordan samarbejdet mellem forskere og virksomheder fungerer bedst muligt. En af de afgørende faktorer er netop relationer, siger innovationschef for Open Entrepreneurship, Helle Nielsen-Elgaard.

”Derfor overrasker det mig heller ikke, at netop det gennemprøvede samarbejde med lokale virksomheder var en af de ting, som har været med til at få projektet med nødrespiratoren til at lykkes. I Open Entrepreneurship kan vi se, at samarbejder skal have tid til at modnes. Især, når der arbejdes med ideer, som kræver meget udvikling og støtte, før de realiseres i form af startups.”

Det er endnu for tidligt at sige, hvad der bliver AAU’s næste store projekt efter nødrespiratoren, men ifølge Lars Hvilsted Rasmussen er fokus stadig rettet mod COVID19. Blandt andet forskes der i testning af virusprøver, og hvordan man bedre kan undgå skader i lungerne, når patienter skal have hjælp til at trække vejret.