19 January 2023. By Tom Nervil, DTU.

Artiklen er oprindeligt bragt på DTU.dk

Et godt samspil mellem forskning og erhvervsliv skaber flere startups, der har afsæt i forskning og teknologi. Nøglen er åbenhed og samarbejde, viser nyt studie. Og så er der fem nødder, der skal knækkes.

Seniorforsker Maria Theresa Norn fra DTU Entrepreneurship står bag et studie, der er i gang med at undersøge Open Entrepreneurships aktiviteter og effekter. Open Entrepreneurship er et initiativ støttet af Industriens fond for at skabe flere nye og skalerbare viden- og teknologi-startups med udgangspunkt i forskning. Det har alle danske universiteter nu tilsluttet sig.

Maria Theresa Norn har foreløbigt set på de udfordringer, som Open Entrepreneurship skal adressere for at fremme udviklingen af flere startups fra universiteterne.

Selv om mange forskere gerne vil se deres forskning bragt i anvendelse, så er det de færreste forskere, der ønsker at blive iværksættere på fuld tid. Og det kan også være en god ting, påpeger Maria Theresa Norn.

”Vi ved, at de fleste forskeriværksættere savner de erhvervsmæssige kompetencer, som er afgørende for at udvikle og lede stærke startups. Samtidig viser studier også, at det er en kæmpe fordel, at forskere bag en ny teknologi er involveret i den virksomhed, som skal bringe teknologien til markedet. Det kan øge virksomhedens chance for succes, styrke dens senere lønsomhed, og øge hastigheden hvormed teknologien udvikles.”

Spørgsmålet er, hvordan man sikrer, at forskere med en spirende virksomhedside kan bringe deres viden i spil samtidig med, at virksomheden får adgang til afgørende forretningsudviklingskompetencer. Det forsøger Open Entrepreneurship at give svar på.

De fem nødder

Ifølge Maria Theresa Norn peger forskningen på fem “nødder, der skal knækkes” for at styrke udviklingen af skalerbare startups baseret på forskning.

1. Erfarne iværksættere
For det første har man brug for at bringe erfarne eksterne iværksættere ind på universiteterne for at hjælpe forskere med at udvikle deres ideer, omsætte dem til produkter og ydelser, og bygge solide forretningsmodeller og virksomheder op omkring ideerne. Udfordringen er at både forskere og universiteter typisk savner netværk til eksterne iværksættere med relevant erfaring.

2. Markedsindsigt
For det andet er der brug for at bringe markedsindsigt og forretningsudviklingskompetencer meget tidligere i spil i udviklingen af forskerens ideer, end det ofte er tilfældet, da dette kan styrke chancen for etablering af en succesfuld virksomhed markant.

3. Udvidet tilbud
For det tredje peger forskning på et behov for at udvide universiteternes tilbud til spirende forskeriværksættere. Typisk møder forskeren først rådgivning på sit universitet, når der foreligger en anmeldelse af an opfindelse, som måske kan blive til et patent. Det betyder ifølge Maria Theresa Norn, at mange forskere først meget sent modtager vigtig rådgivning om, hvad deres forskning kan anvendes til og hvad der skal til for at udvikle og modne den. Derudover er det ikke al universitetsforskning, som kan patenteres eller som egner sig til at blive kommercialiseret gennem patenter. Andre gange skal en virksomhed f.eks. bygge på konkurrencefordele skabt gennem dyb know-how, som universiteter typisk ikke er klædt godt på til at rådgive om.

4. Fleksibel support
For det fjerde skal universiteter kunne tilbyde en fleksibel support til forskeriværksættere, som tilpasses over tid. For eksempel viser tidligere forskning, at der er vigtigt at bringe forskere med en god ide sammen med forskellige eksterne kræfter. Det er nemlig typisk ikke de samme erhvervsmæssige kompetencer, der er brug for på forskellige faser i udviklingen af en virksomhed, og faktisk kan det hæmme en universitetsstartup, hvis det er de samme erfarne eksterne kræfter, der understøtter virksomheden hele vejen igennem. Universiteters rådgivning af forskeriværksættere skal altså helst kunne hjælpe med at finde de rette rådgivere, mentorer, investorer og co-founders, men også med at vurdere, hvornår der er brug for at få nye eller andre kræfter ind.

5. Samarbejde og læring
Sidst men ikke mindst er der for det femte behov for at styrke samarbejde og læring universiteter i mellem. Der er stor forskel, påpeger Maria Theresa Norn, på hvordan universiteter arbejder med at fremme udviklingen af forskningsbaserede startups, og hvor gode de er til det. Det peger på et stort potentiale for at styrke erfaringsudveksling og samarbejde universiteterne imellem i forhold til, hvordan man mest effektivt understøtter etableringen af nye startups.

Grundlæggende handler det om at gøre overgangen fra forskning til forretning så attraktiv som muligt for de implicerede parter.

Nøddeknækkere på universiteterne

I regi af Open Entrepreneurship forsøger man at knække alle nødder. F.eks. er der konkret på hvert universitet etableret såkaldte business units med personer, der både har iværksætterbaggrund og en faglig indsigt i de forskningsfelter, som indsatsen fokuserer på.

Business units managere har en nøglerolle som katalysator og bindeled mellem forskerne i en universitetskultur og entreprenører, intreprenører og virksomheder med en erhvervskultur. En af opgaverne er at sammensætte de rigtige teams til at modne lovende ideer, en anden er løbende at sparre med og rådgive de nye startups i deres udvikling, hjælpe med at søge midler til udvikling m.v.

De danske universiteter har et unikt økosystem af spirende forskningsbaserede startups, entrepreneurer og forskere. Det er forankret i universiteternes topledelse samt relevante fagmiljøer – så der er et godt grundlag for at løfte kommercialisering af universitetsforskning til et højere niveau.

Knæk!